Behandler fra Randers frifundet i Vestre landsret

En 53-årig mand, der tidligere drev en klinik i Randers, blev onsdag frifundet for at have krænket 14 af sine klienter ialt 113 gange, skriver BT.

Manden er tidligere ved byretten i Randers blevet dømt 60 dages fængsel for de samme anklager, der bl.a. gik ud på, at han havde klappet både mandlige og kvindelige patienter i måsen og berørt kvindelige patienter på bl.a. brysterne.

Landsretten fandt altså, at det ikke var bevist, at der var tale om chikane, men mente at berøringerne godt kunne være et led i behandlingerne.

Den 53-årige driver i dag en tilsvarende klinik i Nordjylland.

Han har også været sigtet for en lang række tilfælde af vold, men har frafaldt anklagemyndigheden sigtelserne under efterforskningen. Sagen startede for mere end tre år siden.