Republikanerne har andre muligheder end Trump

Gary Johnson - tidligere republikansk guvernør og nuværende præsidentkandidat for Lebetarian Party. Foto: Johnsonweld.com
Gary Johnson – tidligere republikansk guvernør og nuværende præsidentkandidat for Lebetarian Party. Foto: Johnsonweld.com

WASHINGTON: Republikanske vælgere, der ikke bryder sig om at stemme på partiets kandidat, multimilliardæren Donald Trump, ved præsidentvalget til november, har andre muligheder. De kan nemlig stemme på to tidligere republikanske guvernører, der stille op for partiet Libertarian Party.

Det er den tidligere republikanske guvernør i New Mexico Gary Johnson, der stiller op som præsidentkandidat for de ultraliberale parti – der bedst kan sammenlignes med Liberal Alliance i Danmark. Og den tidligere også republikanske guvernør i Massachusetts William Weld er hans vicepræsidentkandidat.

Gary Johnson var også præsidentkandidat for Libertarian Party ved valget for fire år siden, og her opnåede han næsten en procent af stemmerne.

Men efter at andre end de to store partiers kandidater er blevet indraget i meningsmålingerne forud for præsidentvalget i USA, ser det ud til, at Gary Johnson i år kan opnå et langt bedre resultat i år. I meningsmålinger, hvor også det grønne partis kandidat er inddraget, får han helt op til 13 procent af stemmerne, mens De Grønnes kandidat Jill Stein får op til seks procent af stemmerne.

Jill Stein, der også var kandidat for fire år siden, ser dermed ud til at samle utilfredse Bernie Sanders vælgere op – en del af dem, der aldrig kunne finde på at stemme på Hillary Clinton.

Hun fik 0,4 procent af stemmerne i 2012, og står altså også til en betydelig fremgang. Hun nærmer sig en stemmeandel, der svarer til den, som forbrugeradvokaten Ralph Nader fik i 2000, hvor kritikere af hans kampagne som kandidat for De Grønne mener, at han var med til at bane vejen for George H.W. Bush, der i forbindelse med en meget omdiskuteret fintælling i Florida besejrede den daværende vicepræsident Al Gore.

Det er første gang i nyere tid, at der er fire reelle kandidater hvis stemmeandel kan få betydning for det endelige udfald af præsidentvalget. Udover Ralph Nader, der fik pæne stemmetal ved to valg, stillede multimilliardæren Ross Perot op ved de to valg i 1990-erne, som Bill Clinton vandt.

Ved valget i 1992 fik han 18,9 procent af stemmerne. Ved valget i 1996 var han kandidat for Reform Party og fik kun otte procent af stemmerne – formentlig fordi han ikke deltog i tv-debatterne mellem præsidentkandidaterne som han gjorde i 1992. Iagttagere mener, at han ved begge valg var med til sikre, at Bill Clinton opnåede valg, fordi han overvejende fik stemmer for vælgere, der ellers ville have stemt republikansk.

Jeb Bush, lillebror til Georg H. W. Bush, der selv tidligere på året forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat, har i et tv-interview sagt, at han overvejer at stemme på Gary Johnson.

Ved præsidentvalget til november vælger hver enkelt af staterne et antal valgmænd – efter statens størrelse – til et valgmandkollegium, der står for den officielle udpegning af præsidenten. Den kandidat, der får flest stemmer i en stat, får alle valgmændene. Kun staten Maine har delt sit område op i to valgkredse.

Se den aktuelle stilling mellem kandidaterne her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Politik på Facebook her.