TV: TV2 viser den 25. februar første afsnit i en stort anlagt spændingsserie i 10 afsnit med titlen “Greyzone”.
Serien er produceret i samarbejde med bl.a. TV4 i sverige og ZDFneo (nichekanal til den nationale statsdrevne tv-station ZDF) i Tyskland. Derudover er C More inde over – betyder formentlig at den vil kunne streames på C Mores platform, når den har været vist i tv.
Fem år undervejs
TV2 skriver på sin hjemmeside, at forarbejderne til serien har taget fem år.
Det er vist nok første gang TV2 er med i så stor en produktion, hvor flere internationale tv-stationer går sammen om af finansiere en stort anlagt tv-serie.
Der er tale om en serie, hvor de enkelte afsnit hænger sammen, så man er nødt til at se alle 10 afsnit, hvis man vil have det fulde udbytte af serien.
Serien handler om en drone-ingeniør – hun hedder Victoria og spilles af Birgitte Hjort Sørensen – samtidig med at en terrorgruppe forbereder et terrorangreb et sted i Skandinavien. Og så skal der jo nok være en eller anden form for sammenhæng.
Birgitte Hjort Sørensen fik sit gennembrud i tv-serien “Borgen”, hvor hun spillede christiansborg-journalisten Kathrine Fønsmark og var en af de bærende personer i serien. Siden har hun bl.a. også medvirker en enkelt sæson (2015) i den store amerikanske tv-serie “Game of Throne” og været studievært på et tv-program.
Udover Birgitte Hjort Sørensen er danske Joachim Fjelstrup også på rollelisten som en af seriens danske politibetjente. Han blev sidste år kendt via Facebook for sine parodier på kendte personer og deres optræden på tv.
Svensk-dansk samarbejde
Svenske Tova Magnusson spiller Joachim Fjelstrups makker i efterforskningen af det mulige terrorangreb. Desuden medvirker den iranskefødte svenske skuespiller Ardalan Esmaili – formentlig i en skurkerolle.
Ellers er det faktisk sparsomt med oplysninger om den nye tv-serie, der produceres af Cosmo Film i samarbejde med TV 2, TV4 Sverige, C More Sverige, ZDFNeo, NRK Norge, SF Studios Sverige og Nadcon Film med støtte fra Public Service Puljen, Svenske Film Institut, Copenhagen Film Fund, Creative Europe Programme of the European Union og Nordisk Film & TV Fond.
Munuskriptet er skrevet af Oskar Söderlund og Morten Dragsted. Jesper W. Nielsen har stået for instruktionen af de første fem afsnit.
Serien er optaget i Danmark, Sverige og Tyskland.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten Tv på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten på Facebook her.