Covid19 vokser kraftigt i Elev Sogn

ELEV: Elev Sogn er et af de steder i Aarhus Kommune, hvor smitten med corona vokser voldsomt i forhold til indbyggertallet, fremgår det af Aarhus Kommunes hjemmeside med data om hvordan Covid19 spreder sig i lokalområderne. Kun Ølsted Sogn ved Trige har en højere smitte inden for den seneste uge.

Efter at der i perioden fra april til og med juni har været tre tilfælde af Covid19, er der siden den 5. juli registret fire tilfælde i Elev, fremgår det af kommunens oplysninger. Tallene er de personer, der har bopæl i området, som er testet positive i forbindelse med en PCR-test.

Det betyder, at det såkaldte incidenstal i Elev er 229. Hvis tallet når over 600 skal sognet lukkes ned, hvis der i en periode på syv dage også er fundet 20 tilfælde – lige nu er det 4 – og antallet af positivt pcr-testede personer er over 3 procent – lige nu er tallet 1,5 procent.

Så lige nu er Elev sogn et godt stykke fra en nedlukning, men smitten spredes voldsomt i aarhusområdet i øjeblikket. Der blev den 9. juli registreret 51 nye tilfælde via pcr-test i hele kommunen.

Der er i øjeblikket ingen lukkede sogne i Aarhus Kommune.

I Lystrup Sogn er incidens-tallet 37, positivprocenten 0,4 og antallet af smittede de seneste syv dage 2.

I Elsted Sogn er incidens-tallet 41, positivprocenten 0,3 og antallet af smittede de seneste syv dage 2.

Hvis betingelserne for nedlukning bliver opfyldt i et sogn, skal kommunen lukke alle grundskoler, SFO-er, klubtilbud, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner, kulturaktiviteter og foreningsaktiviteter ned. Daginstitutioner må godt holde åbent.

Hvis smitten fortsat spreder sig så meget i Elev, at en lukning bliver aktuelt, vil det først og fremmest ramme SFO-en på skolen, hvor der i forvejen ikke er mange børn på grund af sommerferien.

En nedlukning vil vare i mindst syv dage, og bliver ophævet, hvis sognet kommer ned under lukningsgrænsen på et af de tre ovennævnte parametre.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *