Metal Østjylland er nu en realitet

Den nyvalgte kasserer Klaus Poulsen og den nyvalgte formand Finn Andersen. Foto: Metal Østjylland.
Den nyvalgte kasserer Klaus Poulsen og den nyvalgte formand Finn Andersen. Foto: Metal Østjylland.

De tre afdelinger af fagforeningen Dansk metal i Aarhus, Randers og Grenaa blev torsdag slået sammen i Metal Østjylland. Det skete ved en stiftende generalforsamling i Aarhus, hvor Finn Andersen – tidligere aarhusformand – blev valgt som formand.

Henrik Leth, der indtil fusionen var lokalformand i Randers, får posten som en af de to næstformænd.

Den stiftende generalforsamling var indkaldt i LO’s Aarhussal efter at de tre lokalafdelinger i november besluttede at fusionere.

De tre lokalkontorer bevares, så medlemmerne stadig kan blive betjent lokalt.

Der bliver desuden etableret brancheklubber i den nye lokalafdeling, der er landets næststørste. Der bliver bl.a. en klub for mekanikere og en klub for offentligt ansatte.

“Vi skal sikre at vores medlemmer arbejde på overenskomstdækkede virksomheder og ikke udsættes for løntryk og social dumping,” siger den nyvalgte formand Finn Andersen.

“Derudover skal vi arbejde for  et ordenligt arbejdsmiljø og gode uddannelsesmuligheder.”

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder