Nyt Asterix-album på dansk fredag

Det nye Asterix-album, hvor salget blev startet i Frankrig ved midnat natten til i dag, kan allerede købes i Danmark i morgen fredag.

Forsiden på det nye Assterix-album, der allerede kan købes på dansk fredag. Illustation: Egmont Serieforlaget
Forsiden på det nye Assterix-album, der allerede kan købes på dansk fredag. Illustation: Egmont Serieforlaget

Serieforlaget, der ejes af Egmont, udsender senere i dag en pressemeddelelse om det nye Asterix-album, der har været omgivet af meget hemmelighedskræmmeri den seneste tid.

Albummene er blevet sendt ud til forhandlerne, men de er indhyldet i sort plastik, og forhandlerne har fået at vide, at de først må pakke dem ud i morgen.

Albummet er det 35. i rækken, og der er både ny forfatter og ny tegner på tegneserien. Nyudgivelsen bliver dog bakket op at den tidligere trofaste tegner Uderzo.

Asterix besøger Skotland

Titlen er “Asterix og Pikterne”. Pikterne er et oprindeligt skotsk folk, og Asterix og Obelix tager derfor igen en tur over kanalen på nye eventyr.

Historien er skrevet af Jean-Yves Ferri, mens Didier Conrad står fortegningerne.

Det er fire år siden, at det seneste album om Asterix blev udgivet.

Det nye album kan købes i Frankrig fra i dag, mens det er på gaden verden over på en lang række forskellige sprog fra fredag.

De franske udgivere har bl.a. lavet denne teaservideo – klik her – for at markedsføre det nye Asterixalbum.

35 album på 52 år

Det første tegneseriealbum med Asterix blev udgivet i Frankrig for 52 år siden i 6.000 eksemplarer. Siden er tegneserie blevet utrolig populær verden over, og ligger på højde med – næsten – Tintin. Nummer tre er vel Lucky Luke.

Asterix og Obelix for 35. gang på nye eventyr - denne gang i Skotland. Illustration: Egmont
Asterix og Obelix for 35. gang på nye eventyr – denne gang i Skotland. Illustration: Egmont

Tegneserie er i dag solgt i omkring 350 millioner album verden over. Den er oversat til 110 forskellige sprog.

Frankmændene og belgierne så første gang Asterix i tegneseriebladet Pilote i 1959.

Danskerne stiftede bekendtskab med Asterix i seriebladet Fart og Tempo i 1968 og året efter kom det første album på gaden – i starten af tegneseriealbummenes gyldne periode i Danmark.

Brugte tegneserier til at lære at læse

Jean-Yves Ferri brugte det franske tegneserieblad Pilote til og lære at læse. Og ret tidligt fandt han ud af, at han ville være tegneserieforfatter. Det første forsøg blev gjort som 11-årig.

Den nye tegner Didier Conrad fik sin første tegneserie udgivet som 19-årig, og har siden arbejdet på forskellige serier og udgivelser.

Både Jean-Yves Ferri og Didier Conrad er født i 1959 – samme år som Asterix.