Randers: 58-årig kvinde fængslet for knivstikkeri

politi2En 58-årig kvinde fra Stevnstrup ved Langå blev lørdag eftermiddag ved et grundlovsforhør fængslet sig for at have stukket sin 60-årige mand ned med en kniv tidligt lørdag morgen.

Den 60-årig mand blev  straks kørt på hospitalet efter den højlydte diskussion, der udviklede sig til et knivdrama, oplyste Østjyllands Politi i sin døgnrapport. Midt på lørdag formiddag var han endnu på operationsbordet.

Politiet anholdte hurtigt den 60-årige mands 58-årige hustru for knivstikkeriet.

Politiet begærede lukkede døre ved retsmødet.

Politiet blev alarmeret omkring kl. 5.20, og da en patruljevogn kom til stedet, fandt betjentene den 60-årige mand, der var stukket i maven.

Den 58-årige kvinde blev fremstillet for en dommer kort efter kl. 14.00 lørdag eftermiddag.

Hjemmesiden Randersidag.dk skriver, at begivenheden fandt sted i rækkehusene på Blomsterparken. Læs hjemmesidens artikel her.

Efter operationen lørdag formiddag er den 60-årige mand uden for livsfare, skriver Randers Amtsavis.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Randers