Randers: Spritbilist påkørte parkerede biler

politi2En 37-årig mand blev tirsdag aften kort før kl. 21.00 anholdt på Nørreport og sigtet for spirituskørsel.

Den 37-årige havde kort før anholdelsen påkørt to biler, der var parkeret. Han blev efterfølgende bragt til standsning af to betjente i en patruljevogn.

Betjentene bad ham om at gennemføre en udåndingsprøve. Den viste, at han var kraftig påvirket af spiritus, og han blev derefter anholdt, fremgår det af politiets døgnrapport onsdag.

Kort tid efter standsede en politipatrulje endnu en bilist – også 37 år – på gale veje. Det viste sig, at det var en mand, der kørte bil på Mariagervej uden at have et kørekort.

Derudover fortæller døgnrapporten om fire anmeldelser af indbrud i Randers Kommune. Et i Randers, et i Spentrup og to i Langå.

Indbruddet i Randers skete i en forretning i Sct. Mortens Gade, hvor der blev stjålet 100 polo t-shirts. Her blev en rude i en dør knust omkring ved midnatstid natten til onsdag.

Der blev stjålet værktøj fra et værksted på Mariagervej i Spentrup i tidsrummet fra mandag aften kl. 22.00 til tirsdag morgen kl. 8.00. Gerningsmændene havde skaffet sig adgang til værkstedet ved at bryde en dør op.

De to indbrud i Langå skete på Mågevej, hvor et vindue var brudt op, men tilsyneladende ikke stjålet noget. Det blev opdaget ved kl. 22.00-tiden og var sket efter kl. 17.15 om eftermiddagen.

Det andet indbrud skete på Langå Mark, hvor der blev stjålet kontanter. En rude var knust efter kl. 7.30 om morgenen og inden kl. 15.15, hvor indbruddet blev opdaget.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set noget, der kan have noget med indbrudene at gøre – på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Randers