Socialdemokrat vil være præsident i USA

Senator Bernie Sanders
Senator Bernie Sanders

Den uafhængige senator, Bernie Sanders, fra staten Vermont overvejer at stille op som kandidat, når amerikanerne om to år skal vælge ny præsident. Det oplyste han søndag formiddag i tv-programmet “Meet The Press” på tv-stationen NBC.

Bernie Sanders er medlem af et af de to socialdemokratiske partier i USA, der normalt ikke opstiller kandidater til offentlige valg i USA, men arbejder for at finde gode kandidater til demokraterne.

Han har dog endnu ikke afgjort, om han vil stille op som uafhængig kandidat, eller om han vil forsøge at blive kandidat for Demokraterne, som han arbejder tæt sammen med i Senatet.

Et af problemerne er at det er enormt tidskrævende og ressoursekrævende at opbygge en selvstændig organisation i 50 amerikanske delstater.

Hvis han opstiller for Demokraterne kan han risikere at trække favoritten til den demokratiske nominering, Hillary Clinton, til venstre, hvilken kan gøre det sværere for hende i den sidste ende at slå den republikanske udfordrer ved valget i november 2016.

Ralph Nader-effekten

Hvis Bernie Sanders opstiller som uafhængig kandidat, kan han tage stemmer fra den demokratiske kandidat over være med til at vælge den republikanske kandidat – hvem det så end måtte blive. Det var den effekt, som forbugeradvokaten Ralph Naders kandidatur formentlig havde, da Al Gore i 2000 ikke fik valgmænd nok til at slå Georg Bush.

Bernie Sanders har flere gange inden for de seneste måneder besøgte staten Iowa, der fordeler de første valgmænd når valgmøder og primærvalg begynder om halvandet år.

“jeg besøger Iowa for at få et indtryk af, hvordan man ser på mit eventuelle kandidatur der,” sagde Bernie Sanders i “Meet The Press”.

Senator i otte år

Bernie Sanders er i gang med sin anden seks-års periode som senator i Kongressen. Forud for det var han i 16 år medlem af Repræsentanternes hus – Kongressens førstekammer – som den eneste repræsentant for Vermont, der er en af de små stater i USA og derfor kun har et mandat. Han blev første gang valgt til Senatet i 2006 og han blev genvalg i 2012.

Han opfatter sig selv som arbejderklassen og middelklassen repræsentant i kongressen, ligesom har bruger meget af sin tid på at sikre gode forhold for de amerikanske krigsveteraner, når de kommer tilbage til USA efter at havde været i krig for deres land.

Bernie Sanders henviser ofte til de skandinaviske lande, når han skal beskrive hvilket samfund som han gerne vil opbygge.

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder