De seneste meningsmålinger forud for det tyske forbundsdagsvalg søndag viser, at SPD går frem, og at det er muligt at SPD, De Grønne og Die Linke får flertal i forbundsdagen i Berlin. Men alligevel er det overvejende sandsynligt, at den østtyske præstedatter Angela Merkel får endnu fire år som bundeskansler.
En af årsagerne til SPD’s fremgang er ifølge iakttagere, at flere vælgere de seneste dage har besluttet sig for, hvem de vil stemme på søndag. Undersøgelser i begyndelsen af valgkampen viste, at næsten en tredjedel af vælgerne ikke havde besluttet sig for, hvor de ville sætte deres kryds.
De seneste meningsmålinger har vist, at det nu er cirka 20 procent, der ikke endeligt har besluttet sig.
Den sandsynlige udgang på valget er, at der igen bliver dannet en regering mellem de kristelige unionspartier og socialdemokraterne – og da intet tyder på, at SPD bliver større end de kristelige partier, vil Angela Merkel automatisk blive forbundskansler.
SPD’s spidskandidat – Peer Steinbrück (med en dansk bedstemor – har å forhånd sagt, at han ikke vil deltage i en sådan regering.
Og selv om det skulle lykkedes for det euro-kritiske Alliance Für Deutscland at kravle op over spærregrænsen på fem procent, som de seneste meningsmålinger tyder på godt kan blive tilfældet, vil det ikke ændre noget på det forhold.
Kamp omkring spærregrænsen
Og heller ikke hvis regeringspartiet FDP kommer under spærregrænsen på fem procent og må forlade forbundsdagen vil det ændre på mulighederne for at danne regering.
Og skulle det lykkedes for FDP at blive i forbundsdagen og partiet får flertal sammen med de kristelige unionspartier, ja, så vil den nuværende regering fortsætte – med Angela Merkel som forbundskansler.
De tyske medier har de seneste dage skrevet, at det bliver et tæt løb mellem højrefløjen og venstrefløjen. Det giver umiddelbart en form for spænding om resultatet, men det vil næsten helt sikkert være Frau Merkel, som vil fortsætte som leder af de cirka 90 millioner tyskere.
SPD siger nej til kommunisterne
Det skyldes nemlig, at socialdemokraterne helt har udelukket at samarbejde med Die Linke, der er et stærkt parti i Østtyskland, fordi det er arvtagere fra det tidlige østtyske kommunistparti SED, der regerede de østlige bundesstater i næsten 40 år frem til Murens Fald i 1989.
Siden det seneste forbundsdagsvalg for fire år siden har også partiet Piraterne market sig ved flere delstatsvalg, hvor de er repræsenteret i flere delstatsparlamenter. Efter en del interne stridigheder har partiet formentlig udspillet sin rolle på landsplan. De står til omkring tre procent af stemmerne i meningsmålingerne.
Et anden karakteristik ved valget er, at partier, der ikke har nogen mulighed for at komme i forbundsdagen, tegner sig for omkring 10 procent af stemmerne. Hvis både AfD og FDP kommer under spærregrænsen, vil der være måske helt op til 18-20 procent af vælgerne, der ikke vil være repræsenteret i forbundsdagen.
For fire år siden fik partierne uden for forbundsdagen seks procent af stemmerne.
Det betyder, at lidt mere end 41 procent af stemmerne vil kunne sætte sig på et absolut flertal i Forbundsdagen og regere komfortabelt i de næste fire år.
Nyt økologisk parti
Blandt de nye partier er et økologisk parti – ÔDP (Ökologische-Demokratische Partei) – der formentlig har hentet størstedelen af sine vælgere hos De Grønne – stemmer som De Grønne nok kunne godt kunne bruge i den tætte kamp om stemmerne mellem den sort-gule blok og den rød-rød-grønne blok.
Partiet får ifølge meningsmålingerne omkring een procent af stemmerne.
