Fem skoler lukker i Randers

randersraadhusFem skoler i Randers Kommune bliver lukket efter sommerferien om et år, skriver Randers Amtsavis. Det er Hadsundvejens Skole, Rytterskolen, Vorup Skole, og Nyvangsskolen i Randers samt Gjerlev-Enslev Skole.

Planen bliver først officielt præsenteret af politikerne i dag.

Det er Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og de konservative, der de seneste måneder har forhandlet om planen, mens Beboerlisten, Velfærdslisten og de radikale har været holdt uden for.

Målet med den nye skolestruktur er at skaffe flere penge til at hæve kvaliteten i undervisningen.

Beboerlisten og Velfærdslisten har klaget til Statsforvaltningen over, at de er holdt helt uden for de politiske forhandlinger og ikke har fået adgang til det materiale fra skoleforvaltningen, der har været udgangspunkt for de politiske forhandlinger i forligskredsen.

Læs artiklen her (Kan være en betalingsside)

Udgivet
Kategoriseret som Randers