Der var i første kvartal i år 20 personer i Randers Kommune, der har fejret deres 100 års fødselsdag. Det fremgår af statistisk materiale, som Randers Kommune har udarbejdet til grundlisteudvalget.
14 af dem er kvinder, mens der kun er seks mænd, der blev født før 1. verdenskrig startede.
Statistikken afslører også, at der er 705 personer, der er mere end 90 år ud af et samlet folketal på 116.745 i kommunen.
Der er ingen indvandrere eller efterkommere, der er over 100 år. Der er 13 indvandrere mellem 90 og 100 år, mens der er to efterkommere, der er mellem 80 og 89 år.
Materialet afslører også, at der er ialt 116.745 borgere i Randers Kommune.
Grundlisteudvalget sørger for udpegning af domsmænd og nævninge til Byretten i Randers og Vestre Landsret.