RANDERS: Østjyllands Politi i Randers anholdte torsdag ved middagstid to mænd i en bil i det nordøstlige Randers, og sigtede dem for indbrud i en bolig kort forinden.
Et vidne havde set mændene sammen med en tredje mand køre væk fra en bolig, hvor de var i gang med at begå indbrud. De kørte rundt med en hvid trailer efter bilen.
En patrulje fandt kort efter anmeldelsen frem til bilen med de to mænd, der er henholdsvis 30 og 31 år gamle. Den tredje mand var ikke i bilen.
De to mænd blev taget med på politistationen i Randers, hvor de blev afhørt..
Den 31-årige, der havde kørt bilen, blev også sigtet for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand.
De to mænd blev løsladt fredag morgen, og der venter dem nu et retligt efterspil.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.