I al ubemærkethed er Aarhus ved at få et nyt 23 etager stort højhus. Byggeriet startede for halvandet år siden, og det skal indeholde et nyt stort konferencecenter samt være den daglige arbejdsplads for cirka 500 advokater, revisorer, administrationspersonale og hotelansatte.
Det er byggefirmaet KPC med hovedkvarter i Herning, der har stået for udviklingen af projektet, og samtidig står for gennemførelsen af byggeriet.
– Det startede med, at vi lavede en aftale med revisionsfirmaet Deloitte i Aarhus om, at vi skulle hjælpe virksomheden med at finde nye kontorer, fortæller direktør hos KPC, Peter Christophersen.
– Vi undersøgte flere muligheder, og det endte med, at vi i september 2011 underskrev en aftale om byggeri af højhuset.
Højeste hus i Aarhus
Den dag højhuset, der bliver beklædt med mørkt glas, er færdig, bliver det den næsthøjeste bygning i Aarhus med næsten 90 meter og samtidig det højeste hus i byen. Kun spiret på byens domkirke rager højere op end den øverste etage på den nye bygning.
I øjeblikket følger byggeriet tidsplanen, fortæller Peter Christophersen. Endemålet er en aflevering af projektet 1. juli næste år til ejeren HL Ejendomme, der står for udlejningen af de 34.000 kvadratmeter i den nye erhvervsbygning.
I starten af byggeperioden var der imidlertid nogle udfordringer – som det hedder på moderne dansk.
– Da vi piloterede området, viste det sig, at jorden i 25 meters dybde var hårdere, end vi havde regnet med, fortæller Peter Christophersen.
– Det var nødvendigt at bruge nogle tykkere pæle, end vi egentlig havde forestillet os. Det tog noget tid at få løst det problem.
Stabiliteten beregnes tre gange
Og det er naturligvis vigtigt, at piloteringen er ordentligt gennemført. Derfor er ingeniørberegningerne på husets stabilitet gået igennem af to uafhængige ingeniørfirmaer, og derudover kontrolleret endnu engang. Det er et myndighedskrav, når der er tale om så høj en bygning.
I skrivende stund er byggeriet oppe i 13 etager og forberedelserne til etableringen af 14. etage er i gang. Det vil sige, at hotellet næsten er færdigt. De sidste 10 etager er kontorlokaler til Bech Bruun Advokatfirma og revisionsfirmaet Deloitte.
Samtidig med at elementerne til den 14 etage er ved at blive gjort klar, er håndværkere gået i gang med apteringen af byggeriet i de nederste etager.
Højhuset kan ses i bybilledet
Aarhusianerne er i stigende udstrækning ved at lægge mærke til byggeriet, der bliver mere og mere synligt fra byens gader. Der har ikke været megen offentlig opmærksomhed om projektet. Det er blevet til et vredt læserbrev i en lokal avis, men der var ikke mange kommentarer til lokalplanen, da den var i offentlig høring i 2011.
Under arbejdet med lokalplanen for højhuset blev man opmærksom på, at luften i området ved byggeriet er forurenet af udledninger fra nogle af de virksomheder, der ligger på Aarhus Havn.
Bygningens mavebælte
– Derfor er der ingen vinduer fra syvende etage og opad, der kan åbnes, fortæller lederen af byggepladsen, John Forslund fra KPC.
– Samtidig bliver den luft, der hentes ind i bygningen udefra, taget ind nedefra. For at opnå den bedste løsning med bl.a. ventilation og varmeanlæg har vi derfor etableret en hel etage med alle tekniske anlæg på sjette etage. Der er ingen vinduer i den etage, og i daglig tale kalder vi etagen for bygningens mavebælte.
Højhuset er bygget efter de skærpede byggestandarder og energikrav, der kommer til at gælde for alt byggeri fra 2015. Murene er f.eks. 48 centimeter tykke og der er energiglas i vinduerne, der i øvrigt alle bliver monteret indefra.
1800 kvadratmeter solceller
På den sydvendte facade bliver der monteret 1800 kvadratmeter solceller. De passes ind i bygningen, så man ikke bemærker, at der er tale om solceller. På taget opstilles der også solceller, der bliver monteret med en hældning, for at få det maksimale udbytte.
Alt sammen er det med til at sikre en energi- og miljøvenlig drift af bygningen i det daglige.
– Vi har gode erfaringer med at bygge efter 2015-standarderne, da kommunerne i flere år har ønsket klimavenligt og lavenergibyggeri, fortæller Peter Christophersen.
– Det gælder både offentlige bygninger og offentligt byggeri. Så vi er så småt ved at rette blikket mod de skærpede krav, der vil gælde fra 2020. Det er igen kommunerne, der som led i deres klimapolitik, ønsker at komme til at bygge efter de standarder hurtigere end lovgivningen kræver det.
Artiklen har stået i fagbladet Byggeteknik. www.byggeteknik.dk
Definitionen af hvornår en bygning er en skyskraber har ændret sig over til. I slutningen af 1800-tallet var en bygning en skyskraber, hvis den var højere end 10 etager. I dag skal en bygning være over 100 meter for at kunne kaldes en skyskraber.
FAKTAOPLYSNINGER: (på vej)
