Bilkaplan på vej op af skrivebordsskuffen

bilkaPlanerne om at bygge et Bilka i Randers tæt på motorvejen i Paderup er på vej op af skrivebordsskuffen, skriver Randers Amtsavis.

Det er den nye venstreregerings planer om at lempe på bestemmelserne i planloven, der muligvis vil gøre det muligt at bygge flere store varehuse, som får Dansk Supermarked til at vejre morgenluft.

“Forarbejdet er jo gjort, så mange forudsætninger er til stede,” siger pressechef Mads Hvitved Grand, Dansk Supermarked til avisen.

“Vi er stadig interesserede i Randers.”

Også borgmester Claus Oman Jensen (V) er positiv over for den planlagte lempelse af planloven.

“Endnu ved vi ikke, hvordan regeringen vil liberalisere planloven, vi mangler et udspil,” siger han.

“Men jeg synes, at det er en rigtig god ide, hvis vi får et Bilka her i landets sjettestørste by.”

Ikke alle mener, at store varehuse giver vækst og øget beskæftigelse.

“Vi ved, at hvis man tillader at bygge et nyt varehus, så kan det godt være, at man får mange beskæftigede der, men der er så andre, der er blevet arbejdsløse, fordi mindre butikker vil lukke kort efter,« siger lektor lektor i planlægning ved Aalborg Universitet Jørgen Møller til Berlingske Nyhedsbureau.

I starten af 2013 var Randers Kommune og Dansk Supermarked langt med planerne for et nyt varehus, men den daværende regering vedtog på det tidspunkt en ændring af planloven, der betyder, at planen måtte opgives.

Læs hele artiklen i Randers Amtsavis her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.