Billigere af gå i juniorklub i Randers

Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune

Forældre med børn i juniorklubberne i Randers Kommune kan se frem til at taksten bliver sat ned med virkning fra den 1. august. Prisen for en skoleklub bliver sat ned til 376 kroner om måneden, mens et klubtilbud efter dagtilbudsloven bliver sat ned til 318 kroner om måneden. 

Det skyldes, at den nye skolereform betyder, at børnene i mellemtrinnet – 4. til 6. klasse – skal gå længere i skole, og derfor bliver åbningstiden i klubberne sat ned fra 20 timer om ugen til 15 timer om ugen.

Samtidig bliver forældrenes betaling sat tilsvarende ned – altså med en fjerdedel.

I dag betaler forældrene 635 kr. om måneden, mens betalingen i klubber efter dagtilbudsloven i dag er 411 kr. om måneden.

Flere kommuner har besluttet at ændre åbningstiden i fritidstilbudene i folkeskolerne uden at de samtidig sænker forældrebetalingen.