Borgmester Michael R. Bloomberg har foreslået, at det bliver forbudt at sælge store sodavand i New York. Det sker i et forsøg på at begrænse antallet af overvægtige i byen.
Forslaget møder stor modstand blandt bysbørnene ifølge en meningsmåling gennemført af den amerikanske tv-station NBC. 83 procent af vælgerne i New York mener ikke, at forslaget vil have nogen effekt.
I et interview med tv-stationen siger M. Bloomberg, at der også kom voldsomme protester, dengang han fik gennemført et forbud mod rygning i alle byens restauranter.
”I dag er det et af de bedste forslag, som vi har fået vedtaget,” sagde han bl.a.
”Som tiden går vil folk forstå forslaget.”
Hvis forslaget bliver gennemført, vil den største cola en Macdonaldrestaurent må sælge til kunderne være på lidt mere end 0,4 liter, der svarer til 16 ounces.
Mere end halvdelen af befolkningen i New York er stærkt overvægtige.