Djurslands Bank betaler mest i selskabsskat i Norddjurs

Djurslands Bank er den virksomhed, der i 2012 gav Norddjurs Kommune den største indtægt i form af i selskabsskat. Det fremgår af en grafik, som DR har offentliggjort på www.dr.dk.Det lokale pengeinstitut betale 21,6 millioner kroner i selskabskat i 2009, der først talte med i Norddjurs Kommunes indtægter i 2012.

Nummer to er DS Smith Packings lokale selskab i Grenaa – tidligere Danapak – der betalte 14,5 millioner kroner, mens MB Maskinholding i Albertinelund ved Bønnerup Strand kommer ind på en tredjeplads med 7,2 millioner kroner.

Beholder pengene selv

Norddjurs Kommune får lov til at beholde alle pengene selv, fordi kommunen får færre indtægter pr. borger fra selskabsskat end landsgennemsnittet. Dertil kommer et udligningsbeløb, som bliver betalt af de kommuner, der har større indtægter end landsgennemsnittet.

Norddjurs Kommune tjener selv 295 kroner i selskabsskat per indbygger. Derudover gav landsudligningen i 2012 et beløb på 239 kroner per indbygger fra andre kommuner.

79 af landets kommuner modtager udligning fra de 19 kommuner, der har de største indtægter i selskabsskat.

Se DR’s artikel og grafik om selskabsskat her