Jørgen Dragsdahl får lov at gå til Højesteret

Procesbevillingsnævnet har besluttet, at journalist Jørgen Dragsdahl kan indbringe striden med historikeren Bent Jensen for Højesteret. Det betyder, at sagen dermed skal afgøres i en retssag for tredje gang.

Sagen handler om, at Bent Jensen i en artikel i Jyllands-Posten i 2007 beskyldte Jørgen Dragsdahl for at være russisk påvirkningsagent under den kolde krig, hvor Jørgen Dragsdahl blandt andet var kritisk over for Natos beslutning om at opstille langtrækkende atomvåben i Vesteuropa samtiden med at man forhandlede om nedrustning med Sovjetunionen.

Jørgen Dragsdahl anlagde efter avisartiklen en injuriesag ved Retten i Svendborg, som han vandt. Bent Jensen ankede sagen til Østre Landsret, hvor afgørelsen blev helt modsat.

Pengeindsamlinger

Grupper bag begge personer har indsamlet penge, så det har været muligt at føre sagerne. På den måde har sagen udviklet sig til et opgør om begivenheder i Danmark under den kolde krig, hvor f.eks. Bent Jensen har ønsket at flere venstreorienterede påtager sig et ansvar for deres handlinger.

Jørgen Dragsdahl siger til dagbladet Information, at han er glad for, at Procesbevillingsnævnet giver ham lov til at rejse sagen i Højesteret.

“Landsretsdommen er uacceptabel for mig personligt, men som flere jurister har påpeget, senest i en artikel i fagbladet Juristen, så er dommen fyldt med mærkværdigheder, der har skabt en kløft mellem retspraksis og straffelovens ordlyd,” siger han til avisen.

“Det gælder f.eks. vurderingen af, om Bent Jensen har fremsat sin beskyldning i god tro,«

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder