Ulv set nord for Grenaa

Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus
Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus

Beboere i Robstrup nord for Grenaa har i den seneste tid observeret spor og spiste dyr, der kan tyde på, at der er en ulv i området. Det skriver Aarhus Stiftstidende/Randers Amtsavis.

Henrik Pedersen fra Robstrup troede først, at det er en ræv, der havde været på spil, da han finder resterne og blodstænk af et større dyr ved stuehusets nordlige gavl. Samtidig var et stykke kasseret kød, der egentlig var smidt ud til fuglene, hurtigt væk.

Men en aften hører hans kone det, som hun mener er en ulv, der hyler ikke langt fra familiens skraldespande. Efterfølgende finder de spor i sneen, som er afsat af et stort dyr, der ikke kan være en ræv.

Tog ingen billeder

Henrik Pedersen er i dag ked af, at han ikke tog billeder af sporene i sneen.

Derudover har en nabo set en ulv, der løb over vejen foran en bil engang i december.

Lokalaviserne har for 10 måneder siden skrevet om observationer af ulve i området mellem Stenvad og Glesborg.

Desuden kan man på Naturstyrelsens hjemmeside på et danmarkskort se markeringer af flere observationer af ulve inden for de seneste måneder på Djursland – specielt centreret omkring Løvenholmskoven og det sydlige Djursland i nærheden af Ebeltoft.

Ingen af observationerne er dog betegnet som sikre. Se Naturstyrelsens danmarkskort her.

Ulveflok kan leve på Norddjursland

Løvenholmskoven- eller rettere Fjeld Skov og Fuglsø Mose – var et af de 10 områder i Danmark, der for et års tid siden blev bedømt til at være velegnet som opholdsted for ulveflokke i en rapport, som  Det Nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet udarbejdede om muligheden for at ulve kan leve i Danmark.

Læs artiklen i Aarhus Stiftstiden/Randers Amtsavis her

 

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder