En 59-årig mand fra Randers blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at tændt bål, der kunne udvikle sig til ildebrande, to steder i Randers mandag aften, fremgår det af en opdatering på Østjyllands Politis twitterkonto.
Den første bål blev tændt i en kælderskat på Ymersvej, der er en sidegade til Mariagervej nord for parkboulevarden. Her gik det ud over en barnevogn.
Cirka en halv time senere blev der sat ild til nogle aviser på genbrugsstationen på Energivej – ikke langt fra det første bål.
Den 59-årige mand blev to timer senere anholdt på sin bopæl.
Tirsdagens døgnrapport berettede også om to sigtelse af bilister, der ikke har et kørekort.
Den ene blev stoppet i en bil af politiet ved kl. 10.00-tiden i Borgergade i midtbyen. Af døgnrapporten fremgår det, at han – en 21-årig mand – ikke have kørekort.
Den anden – en 29 årig mand – er derimod tidligere fradømt retten til at køre motorcykel og stor kanllert, og han blev sigtet for ikke ar have generhvervet sit kørekort. Han blev stoppet på Rødkløvervej i det nordvestlige Randers kort før kl. 11.00.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.