Randers: Politiet fik fat i tre indbrudstyve natten til mandag

politi2Østjyllands Politi i Randers fangede natten til tirsdag tre indbrudtyve på fersk gerning – to forskellige steder i byen.

Knap var månedskiftet overstået, før de første to blev anholdt med hjælp fra en politihund i området ved Boghvedevej  tæt på Mariagervej.

De to mænd, der begge er 39 år, var blevet overrasket af husets beboer omkring kl. 0.50, da de var i færd med et indbrud i en bolig på Boghvedevej. De var ved at brække et vindue op.

De stak af, men der var en hundevogn fra Østjyllands Politi i området, som var hurtigt på pletten.. Politihunden fik hurtigt færden af de to mænd, der kort efter kunne anholdes.

De to mænd blev løsladt efter endt afhøring, men der venter dem formentlig et retsligt efterspil. De er begge sigtet for forsøg på indbrud.

22-årig ville stjæle paller

Nogenlunde samtidig og kun nogle få 100 meter fra Boghvedevej blev en 22-årig mand anholdt, da han var ved at stjæle nogle paller fra en dagligvarebutik.

Han er også løsladt igen, men sigtet i sagen.

Østjyllands Politi oplyser ikke noget om i deres døgnrapport, at der er sammenhæng mellem de to begivenheder.

Kontanter stjålet i lejlighed

Der blev også søndag ved et indbrud stjålet et kontantbeløb fra en bolig på Chr. Hauns Alle. Her blev en dør brækket op.

Det indbrud er sket efter kl. 15.00 søndag eftermiddag, og det blev opdaget kl. 21.45, at der havde været ubudne gæster i boligen, der ligger ikke langt fra banegården.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Randers