Rolf Wesenlund er død

Den norske komiker Rolf Wesenlund er død.

Han blev 76 år og er i Danmarks specielt kendt for figuren Marve Fleksness i en række programmer tilbage i 70’erne og 80’erne. Han døde i sit hjem efter længere tids sygdom. For et par år siden fik han et hjerteanfald.

Rolf Wesenlund var oprindelig jazz-musiker, men blev midt i 60’erne ansat ved det statslige tv i Norge – NRK. Her blev han sammen med en gruppe kolleger kendt for respektløs tv-satire, hvor flere samfundsbærende institutioner måtte stå for skud.

Fleksness på DR

Serien med Fleksness blev specielt populær i 70’erne og 80’erne, mens nyere afsnit ikke opnåede den samme populariet – i hvert fald ikke i Danmark. Den sidste episode blev indspillet i 2002, og det er også blevet til en enkelt spillefilm.

Marve Fleksness var en selvhøjtidelig nordmand, og der bl.a. kunne bruges en hel tv-episode på, at han ikke ville flytte sig for en modkørende bil på en norsk bjergvej med en vejbane.

I en årrække var Marve Fleksness’ favoritudtryk – Dejå – almindeligt kendt og blev straks associeret med den fiktive norske ungkarl.

Delte roller med Dirch Passer

Senere blev Rolf Wesenlund også teaterskuespiller, hvor han har haft roller i bl.a. “Charles Tante” og “Sommer i Tyrol” – de samme roller som Dirch Passer har haft i Danmark.

Derudover har han også spillet Jeppe i “Jeppe på Bjerget” og medvirket i “La Cage aux Folles” hvor han spillede drag-queen.

I Danmark blev han bl.a. udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør i forbindelse med fejringen af den danske eventyrdigters 200 års fødselsdag i 2005.

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder