Siemens annullerede ordre

En af årsagerne til VSB Industri- og Stålmontages konkurs var, at Siemens Wind Power med hovedkvarter i Brande tidligere på året annullerede en ordre på vindmølletårne til havvindmøller. Det skriver amtsavisen.dk.

Derudover var virksomheden også underleverandør til byggekoncernen Pihl og Søn, der drejede nøglen om for nogle uger siden. Den konkurs har efterfølgende betydet, at flere underleverandører – og altså nu også VSB Industri- og Stålmontage i Assentoft – har måtte lukke deres virksomheder.

“Det er dybt deprimerende,” siger direktør hos VSB Industri- og Stålmontage Flemming Werk til amtsavisen.dk.

“Ingen af medarbejderne skal dukke nakken og skamme sig over det her. De har gjort, hvad de kunne.”

170 mistede job

VSB Industri- og Stålmontage blev erklæret konkurs ved Retten i Randers torsdag, og de 170 medarbejdere blev på et fællesmøde orienteret om, at de intet arbejde har fra i dag.

Medlemmerne hos Dansk Metal har i formiddag været indkaldt til et møde i Metalhuset på Lucernevej, hvor de er blev orienteret om deres muligheder for beskæftigelse og det parpirarbejde, der skal gennemføres for at de kan få dagpenge og deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

De der har behov for det, kan også låne penge af fagforeningens lånekasse.

Lukningen betyder, at arbejdsløshedsprocenten i Dansk Metal i Randers stiger kraftigt, efter at afdelingen de seneste måneder har oplevet et markant fald i antallet af arbejdsløse.