TV: Downton Abbey vender tilbage 9. marts

Joanne Froggatt spiller tjenestepigen Anna May Bates - tidligere smith - der er en af de bærende figurer i serien. Foto: DR/ITV
Joanne Froggatt spiller tjenestepigen Anna May Bates – tidligere smith – der er en af de bærende figurer i serien. Foto: DR/ITV

Fans af den engelske tv-serie Downton Abbey, hvor de tre første sæsoner netop er blivet genudsendt om eftermiddagen, kan glæde sig. Sæson fire får premiere på DR1 den 9. marts som fast søndagstrækplaster når “Arvingerne” er slut.

Der er tale om sæson fire, og fansene kan godt begynde at glæde sig. Det engelske tv-selskab ITV, der producerer serien, er i færd med at forberede sæson V – og antyder, at der kommer mere.

Og for at det ikke skal være løgn, så er tv-selskabet også i færd med at forberede en såkaldt spinoff-serie, der fortæller om hvordan Robert og Cora Crawley mødte hinanden – altså en serie om deres yngre år med helt andre skuespillere.

Populær tv-serie

Downton Abbey er en af de mest populære engelske tv-serier i mange år. Serien er en slags moderne udgave af “Herskab og tjenestefolk” (Upstairs and downstairs) der var populær lørdagsunderholdning på DR tilbage i halvfjerdserne.

Serien starter på et engelsk gods – Downton Abbey – i tiden før første verdenskrig. Den føler grevefamiliens liv og udfordringer parallelt med dagligdagen for den store gruppe tjenestefolk, der skulle til for at holde gang i overklassens liv.

Serien er skabt af Julian Fellowes, der i 2003 fik en Oscar som bedste manuskriptforfatter til filmen “Gosford Park”, der foregår i samme tidsperiode som Downton Abbey – i samme miljø.

Maggie Smith spiller enkefrue

På rollelisten er kendte navne som Hugh Bonneville som Robert Crowley og Elisabeth McGovern som hans amerikanske hustru Cora. Maggie Smith spiller Violet Crowley, der er mor til Robert.

Jim Carter spille rollen som chefbutleren Carson, mens Brandon Coyle har rollen som John Bates, der er personlig tjener for Lord Crowley. John Bates bliver i løbet af serien gift med tjenestepigen Anna Smith, der spilles af Joanne Froggatt.

Serien har vundet utallige priser verden over siden 2010 – dog tabte serien sidste sommer til tredje sæson af “Borgen” ved tv-festivalen i Monte Carlo, hvis de nationalistiske briller skal tages på.

Ændring: DR1 har besluttet at sende de 20 afsnit af tv-serien fra 2008 “Sommer” hver søndag fra den 9. marts kl. 20.00 i stedet for at sende Downton Abbeys fjerde sæson. Den berømte engelske tv-serie sendes i stedet for lørdag aften fra den 22. marts kl. 20.00

Læs også: Maggie Smith bærer Downton Abbey. 

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder, TV