TV: 5. sæson af Homeland får premiere til september

Om et par måneder er der premiere på 5. sæson af tv-serien "Homeland" med Claire Danes i hovedrollen som cia-agenten - i hvert fald i de første fire sæsoner - Carrie Mathison. Foto: Showtime.
Om et par måneder er der premiere på 5. sæson af tv-serien “Homeland” med Claire Danes i hovedrollen som cia-agenten – i hvert fald i de første fire sæsoner – Carrie Mathison. Foto: Showtime.

Kabeltv-selskabet Showtime er ved at gøre klar til premieren på femte sæson af tv-serien Homeland. Der bliver nu åbnet en lille smule for, hvad de kommende 12 episoder vil bringe.

Indspilningen af de 12 nye afsnit er foregået i Berlin siden juni. Der blev indgået en kontrakt om den nye sæson mellem Showtime og produktionsselskabet i november sidste år, mens 4. sæson endnu løb igennem kabeltv-nettet i USA.

Og det ligger i luften, at der også bliver tale om en 6. sæson – hvor indspilningen igen kan vende tilbage til USA. Claire Danes, der spiller Carrie, har fået barn, og derfor vil hun ikke kunne være væk hjemmefra i de måneder, som det tager at genemføre optagelserne. Hun har i et tv-interview sagt, at hun er klar til endnu en sæson.

Et normalt liv

Hovedpersonen Carrie Mathison er ikke længere efterretningsagent i CIA – i hvert fald ikke da sæson 5 starter. Hun har toogethalvt år efter begivenhederne i sæson 4 fået et normalt liv. Serien beskæftiger sig blandt andet med hackere og nogle af de aktuelle konflikter, der er i verden i øjeblikket.

Tv-serien har hvert af de foregående år tiltrukket sig flere Emmy-priser. Forleden kom det frem, at seriens sæson 4 i år er nomineret i fem kategorier. Sæson 3 gav slet ikke nogle nomineringer.

De præcise premieretidspunkt kendes endnu ikke.

I 4. sæson blev hver enkelt afsnit vist på DR1 få dage efter premieren i USA.

Se trailere til sæson 5 her of her.

Se et interview med Claire Danes på tv-selskabet CBS morgentv her.

Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Tv på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som TV