Danske bilister skal fra engang i løbet af 2014 betale en vejafgift for at køre på de tyske motorveje, fortæller flere tyske medier. Det er et af hovedpunkterne i et regeringsgrundlag, som det kristelige unionspartier og det socialdemokratiske SPD er i færd med at lægge sidste hånd på.
Det er det bayeriske kristelige demokratiske parti, der efter et par års forarbejde får deres forslag gennemtrumfet – selv om begge de andre partiet tidligere har sagt, at de er imod en vejafgift.
En del af aftalen vil være, at det ikke må blive samlet dyrere for tyske bilister. Det vil sige, at tyske bilejere kan se frem til at få nedsat andre afgifter på den tyske bilisme. EU har nemlig afgjort, at en motorvejsafgift ikke kan gennemføres, hvis den kun gælder for udenlandske bilister.
Mindsteløn på 8,5 euro
Et andet stridspunkt i det tyske regeringsgrundlag er indførelsen af en tysk mindsteløn på 8,5 euro i timen. Det er de tyske socialdemokrater, der stejlt har holdt fast i, at en sådan lovmæssig mindsteløn skal indføres.
Der er meget, der tyder på, at mindstelønnen bliver til noget under en eller anden form. Kansler Angela Merkel antydede nemlig forleden i en tale på en erhvervskonference, at der er mærkbare ændringer på vej på det tyske arbejdsmarked.
Hvis mindstelønnen bliver til noget, kan det også få betydning for det danske arbejdsmarked. Specielt inden for slagteribranchen, hvor Danish Crown de senere år har flyttet mange arbejdspladser til Tyskland med henvisning til, at de tyske lønninger er væsentlig lavere.
Mindstelønnen for tyske slagteriarbejdere er omkring seks euro – cirka 45 kroner – i timen, og en forhøjelse til 8,5 euro – næsten 60 kroner – kan være så kraftig en forhøjelse, at det igen kan betale sig for Danish Crown at flytte flere arbejdspladser tilbage til Danmark.
SPD’s medlemmer skal spørges
Selv om det lykkes for de tre partier at indgå en aftale om et regeringsgrundlag senest onsdag, er det endnu ikke helt sikkert, at partierne danner en flertalsregering.
SPD lovede nemlig efter forbundsdagsvalget i oktober, at regeringsgrundlaget – eller regeringskontrakten, som samarbejdsaftalen kaldes i Tyskland – skal til afstemning hos partiets medlemmer. Og her har modstanden mod at partiet overhovedet gik i regeringsforhandlinger med CDU og CSU været stor.
Så der venter SPD’s ledelse en stor opgave i at få medlemmerne til at sige ja til regeringsgrundlaget, der skal gælde frem til forbundsdagsvalget i 2017.
