Butiksansat fyret efter chefens overvågning

DSC02697 (1)En 28-årig kvinde tidligere butikansat i Randers fører nu sammen med HK Østjylland en sag mod sin tidligere arbejdsgiver, der afskedige hende, fordi han overvågede medarbejderne med skjult kamera med lyd, skriver gratisavisen Metroxpress.

Hun havde sammen med en kollega i arbejdstiden givet udtryk for utilfredshed med at arbejde i butikken, og derefter blev hun fyret.

Kameraet var blevet opsat uden samtykke fra de ansatte, og derfor bliver arbejdsgiveren nu slæbt i retten for at have overtrådt reglerne for overvågning.

Mere overvågning

“Det er vores indtryk, at ulovlig kameraovervågning foregår mere og mere,” siger formanden for HK Handel i Østjylland, Cliff Præstegaard, til Metroexpress.

“Medlemmer får at vide, at de nu har de siddet og læst i et blad i 30 minutter, og det skal ikke ske igen. Det sætter sig jo på psyken hos de ansatte, og det er dybt krænkende.”

Brancheforeningen Sikkerhedsbranchen vurderer, at der er opsat mellem 30.000 og 40.000 ulovlige kameraer landet over. Og det er ikke kun i forretninger, at det sker. Det er også husejere, kommuner og andre virksomheder, der overtræder reglerne om privatlivets fred.

F.eks. må en husejer ikke sætte et overvågningkamera op ved sit hus, hvis man f.eks. kan se hvem der går forbi på et offentlig fortorv eller hvis man også kan se naboens hus. Det kræver henholdsvis tilladelse fra myndighederne og samtykke fra naboen.