Fem mand dømt for mordet på putinkritisk russisk journalist

"Den Nøgne Sandhed" er en tekstsamling med artikler af Anna Politkovskaja.
“Den Nøgne Sandhed” er en tekstsamling med artikler af Anna Politkovskaja.

Fem mænd er idømt hårde fængselsstraffe ved en russisk domstol for mordet på journalisten Anna Politkovskaja i 2006.

Den mand, der affyrede skudene – en tjetjener – og hans onkel, der bad ham om at gøre det, har fået fængsel på livstid, mens tre medgerningsmænd er fik henholdsvis 12 år, 14 år og 20 år.

De russiske myndigheder oplyser, at de med dommen ikke indstiller efterforskningen i sagen. Den specielle efterforskningsenhed mener, at der er en bagmand i sagen, som de endnu ikke ved hvem er,

Søn: Dommen er kun et komma

Anna Politkovskajas søn fortalte pressen efter dommen, at han kun anser dommen for at være et komma i sagen, og at han ikke giver op, før bagmanden er fundet.

Anna Politkovskaja blev myrdet i en elevator i den ejendom, hvor hun boede, da hun en sen aften var på vej hjem.

Hun arbejdede på den regeringskritiske ugeavis Novaya Gazeta, der er stærk regeringskritisk. Hun havde blandt andet skrevet om Ruslands krig i Tjetjenien og kritiseret Ruslands brud på menneskerettighederne.

Sagen skulle gå om

Tre af de fem mænd blev ved en retssag i 2009 frikendt for drabet, men den russiske højestret besluttede senere, at sagen skulle gå om.

Manden, der ifølge dommen affyrede de dræbende skud, har været efterlyst for mordet siden 2006, og han gemte sig formentlig i en årrække i Vesteuropa inden han vendte tilbage til Rusland.

Ingen af de tre danske ruslandkendere Leif Davidsen, Samuel Rachlin eller Anne Libak forventer, at bagmændene nogensinde bliver fundet.

14 dræbte journalister

Anne Libak, der er tidligere korrespondent for Berlingske i Moskva, påpegede i Deadline på DR2, at der i de år, hvor Putin har været ved magten i Rusland, under lignende omstændigheder er dræbt 14 journalister, der var kritiske over for den nuværende russiske præsident.

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder