Tricktyve forsøgte sig to gange tirsdag eftermiddag med at snyde penge fra ekspedienter i to forretninger i mariagervejområdet i Randers.
De forsøgte i begge tilfælde at skabe forvirring omkring byttepenge i forbindelse med betaling med en 1000 kroneseddel.
Det mislykkedes, men en mand stjal en smartphone fra disken i en frisørsalon.
Østjyllands Politi opfordrer butiksejere og ekspedienter i hele politikredsen til at være opmærksomme.
“Vi har flere gange i løbet af den sidste måned set denne form for tricktyverier, hvor der ofte er tale om betaling med en 1.000 kroneseddel, og hvor gerningsmændene forsøger at forvirre ekspedienten, om pengene er givet tilbage eller ej,” skriver pressekoordinator ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen, i en besked i dagens offentliggjorte døgnrapport.
En pakke cigaretter
Først møder der to kvinder og en mand cirka ved kl. 17.45-tiden op i en butik i Bredstrupsgade, hvor de købte en pakke cigaretter. De betalte med en 1000-kronerseddel, og da de havde fået byttepenge tilbage ønskede de byttepenge i euro.
Det afviste ekspedienten, hvorefter et skrabelod blev bragt ind i ekspeditionen. Efter noget snak hævdede kvinden, at hun slet ikke havde fået byttepenge. Det afviste ekspedienten, og de tre yngre personer forlod butikken.
De tre talte et slavisk sprog indbyrdes, fremgår det af politiets døgnrapport.
Tre kvarter senere aflagde to kvinder besøg i en frisørsalon på Mariagervej, hvor de ville købe et hårprodukt. De ville også betale med en 1000-kronerseddel. Frisøren sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi forretningen var ved at lukke og dagens omsætning var gjort op.
Smartphione lå på en disk
Det gav anledning til nogen diskussion. Samtidig kom en mand i i forretningen. Han tog en smartphone af mærket Iphone 6, der lå på en disk, og de løb alle tre væk fra forretningen.
De kørte væk i en sølvgrå bil, der muligvis er en Audi.
Politiet vurderer, at der kan være tale om de samme gerningsmænd, selv om signalementerne er lidt forskellige.
I den første forretning beskriveses de tre personer som romanske af udseende, mellem 18 og 25 år, brune i duen og med sort hår.
Den ene kvinde havde mellemlagt hår med lyse striber, var iført jeans og flade skole samt talte gebrokken engelsk. Den anden kvinde havde langt hår med en sløjfe og bar en lang grøn bluse med leopardmønster. Manden havde kort hår og solbriller på.
Fire signalementer
I forbindelse med tyveriet er der fire signalementer – to kvinder og to mænd. Her er de fire signalementer:
A: Mand, romansk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm, spinkel af bygning, lys hud, sort kortklippet hår, talte engelsk. Iført mørkeblå jeans, hvid T-shirt.
B: Kvinde, romansk af udseende, 22-23 år, 160-164 cm, spinkel af bygning, brun hud, mørkt opsat hår, talte engelsk. Iført trøje i falmet olivengrøn farve.
C: Kvinde, romansk af udseende, 39-45 år, 160-162 cm, kraftig bygget, brun hud, sort opsat hår, talte engelsk. Iført rødlig trøje, guldhalskæde og guld øreringe.
D: Mand, romansk af udseende, 70-75 år, spinkel af bygning, brun hud, sort kortklippet hår. Var chauffør i bilen.
Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.