Grov fejl i Stiftens oplagstal (opdateret)

Århus Stiftstidende er skete 7,6 procent i oplag.
Århus Stiftstidende er skete 7,6 procent i oplag.

Dansk Oplagskontrol havde lavet en grov fejl, da oplagstallet for Århus Stiftstidende på hverdage blev offentligjort i sidste uge.

Århus Stiftstidende var ikke gået frem med 7,6 procent, men derimod tilbage med 12 procent.

Fejlen er nu rettet på oplagskontrollens hjemmeside, så det rigtige oplagstal for det første seks måneder i år på 15.510 daglige aviser fremgår.

Fejl hos revionsfirmaet

Fejlen opstod ved, at det revisionsfirma, der står for arbejdet med tallene, var kommet til at skrive søndagsoplaget ind som hverdagsoplag.

– Det var Århus Stiftstidende, der selv henvendte sig til os, og gjorde opmærksom på, at det offentliggjorte tal ikke passede med de oplysninger, som avisen havde sendt ind, fortæller direktør for Dansk Oplagskontrol, Allan Lillelund.

– Vi undersøgte tallene endnu engang, og vi opdagede, at det var rigtigt, at der var sket en fejl. Og vi rettede den med det samme.

Et par fejl om året

Allan Lillelund oplyser, at det sker måske et par gange om året, at der opstår en fejl i afrapporteringen.

I første halvår 2012 solgte Århus Stiftstidende 17.635 aviser, og nedgangen svarer altså til en tilbagegang på 12,0 procent.

Det rettede oplagstal gør det formentlig ikke lettere at gennemføre den salgsproces, som Berlingske Media har sat i gang for at afhænde den aarhusianske avis.

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *