KV13 Aarhus: Stor uenighed om mandatfordelingen

JP Aarhus offentliggør i dag en meningsmåling, der er væsentlig forskellig fra den, som lokalradioen GO!FM offentliggjorde i torsdags. Foto: Nyhedsjagten
JP Aarhus offentliggør i dag en meningsmåling, der er væsentlig forskellig fra den, som lokalradioen GO!FM offentliggjorde i torsdags. Foto: Nyhedsjagten

Der er stor forskel på de to meningsmålinger, der nu er blevet offentliggjort med få dages mellemrum om mandatfordelingen på rådhuset i Aarhus efter kommunalvalget den 19. november.

JP Aarhus har i dag offentliggjort en måling, som er meget forskellig fra den som lokalradioen Go!FM løftede sløret for torsdag.

Fælles for de to målinger er dog, at borgmester Jakob Bundsgaard (S) synes sikker på at kunne fortsætte med borgmesterkæden om halsen.

I JP Aarhus’ måling får rød blok 21 mandater. Det er det samme, som partierne råder over i dag. Go!FM’s måling giver de samme partier sammenlagt 20 mandater.

Forskel på tre mandater

Socialdemokraterne JP’s måling giver Socialdemokraterne 14 mandater, hvilket er det samme som i dag. Lokalradioens meningsmåling viste en tilbagegang på tre mandater til 11.

SF taber i begge meningsmålinger. I JP Aarhus’s måling er tabet på et mandat, mens den “gamle” måling ville sparke to folkesocialister ud af byrådet.

Også for Enhedsliten er der stor forskel. Den nye måling giver en fremgang på et mandat til to, mens målingen fra tidligere på ugen ville firedoble partiets repræsentation til fire mandater.

Radikale får et eller to mandater

Radikale Venstre vil efter nytår stadig kun have et mandat i byrådet i Aarhus, mens partiet tidligere på ugen kunne se frem til en byrådsgruppe på to medlemmer.

Begge meningsmålinger er enige om, at Venstre ville gå frem ved kommunalvalget – JP Aarhus siger fra fem til seks mandater, mens GO!FM siger syv mandater.

Hos de konservative er man sikkert gladere for meningsmålingen i JP Aarhus, som begrænser partiets tab til et mandat, så partiet fortsat kan have to mandater – i modsætning til lokalradioens måling, der kun vil give partiet et mandat når stemmerne er talt op den 19. november.

DF uændret trods landspolitisk fremgang

Danske Folkeparti får i begge målinger to mandater, hvilket partiet formentlig ikke er tilfreds med set i lyset af partiets store landspolitiske fremgang.

Liberal Alliance får ikke den eftertragtede plads i byrådet ifølge meningsmålingen i JP Aarhus, hvorimod partiet ville komme i byrådet med et mandag, hvis lokalradioens meningsmåling bliver til virkelighe.

Selv om målingen i JP Aarhus er den senest offentliggjorte, så er indsamlingen af svarene sket før end svarene i GO!FM’s undersøgelse.

JP Aarhus’s meningsmåling er gennemført af Analyse Danmark Rambøll, der har stor erfaring med politiske meningsmålinger, som firmaet har gennemført for Jyllands-Posten gennem en årrække, mens GO!FMs meningsmåling er gennemført af det forholdsvis ukendte Analysefirmaet Infact.