Seks måneder efter nedrivningen af Nordgårdskolen i Gellerup ved Aarhus blev påbegyndt, ligger der mellem 15.000 og 20.000 tons beton, der skal knuses og køres væk fra nedrivningspladsen.
Det er ikke til at se, at der engang har været en stor skole på det, der i dag er en stor byggeplads – eller rettere nedrivningsplads – med store bunker af beton og jord samt mindre bunker af metal.
Men på stedet har der siden 1971 ligget en stor skole, hvor flere tusinde børn i Gellerup-området i Aarhus har tilbragt deres folkeskoletid frem til lukningen i 2008.
Her omkring et halvt år efter, at nedrivningen af den 7.600 kvadratmeter store skole i Gellerup er startet, er det ikke til at se, at der engang har været en skole på byggepladsen.
Bygningerne er helt væk
Store maskiner fra nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner i Hovedgård arbejder stadig på pladsen med fjernelse af beton. Alle bygningerne er væk. Det eneste, der kan ses nogle steder på pladsen – der hvor kælderbeton er fjernet – er kloakbrønde. De skal også fjernes på et tidspunkt, fordi de er udtjente.
For noget tid siden blev et mobilt knuseværk taget i brug på pladsen. Det skal frem til begyndelsen af november findele betonen til materiale, der kan bruge i stedet for stabilgrus, når der bygges veje eller anlægges parkeringspladser.
– Det er en lidt anderledes opgave end at bygge nyt eller renovere, siger Lars Lund Pedersen fra rådgivningsfirmaet Bascon, der fungerer som bygherrerådgiver for Aarhus Kommune.
– I Bascon har vi også erfaring med nedbrydningsopgaver, og man får virkelig en stor respekt for de folk, der er på arbejdspladsen her til dagligt. De kan virkelig deres kram.
Luftmålinger og materialeprøver
Arbejdet begyndte med at kortlægge alt, hvad der var brugt af materialer, da skolen i sin tid blev bygget. Der blev foretaget luftmålinger i bygningerne, og der blev taget materialeprøver af eksempelvis den fugemasse, der var brugt ved vinduerne.
– På den måde fik vi blandt andet kortlagt, hvad der var at miljøfarlige materialer, som skulle bortskaffes, fortæller Lars Lund Pedersen.
– Det var naturligvis vigtigt i forbindelse med udbuddet af opgaven, så entreprenørerne kunne vide, hvad opgaven bød på, inden de kom med et bud.
P. Olesen & Sønner fra Hovedgård fik opgaven efter licitationen, og de begyndte på arbejdet omkring den 1. april. Alt inventar og indmad i bygningerne blev pillet ud. I nogle perioder skete det iført hvide heldragter, når det handlede om omgang med miljøfarlige materialer som PCB, bly og asbest.
97 procent genbrug
Langt det meste materiale fra skolen er blevet genbrugt under en eller anden form. Laver man et regnestykke, hvor genbrugsmaterialet bliver gjort op i vægt, nærmer det sig en genbrugsgrad på omkring 97-98 procent.
– Det er meget få tons materiale – måske ti tons – der bliver sendt til Kommunekemi i Nyborg til destruktion, fortæller afdelingsleder Kenneth Olesen fra P. Olesen & Sønner.
– Det er hovedsagelig PCB og affaldsmateriale med maling, mens eksempelvis isoleringen er blevet deponeret på en godkendt losseplads. Men langt den største del, når man gør det op i kilo, er selvfølgelig beton, der bliver brugt som stabilgrus i forbindelse med vejarbejde. Der kan være op mod 20.000 tons beton på skolen.
Tagpappet bliver brændt
Tagpappet bliver brændt i forbrændingsanlæg, så det bliver omdannet til varme, mens det træ, der er egnet, bliver hugget til flis og brugt til spånplader. Glasset bliver til enten nyt rent glas eller til filtersand.
Når nedrivningen af skolen er overstået, bliver området planeret og sået til med græs. Men allerede næste år rykker byggemaskiner og håndværkere formentlig igen ind på en del af området, fordi der skal bygges en ny superinstitution med plads til op imod 200 børn i seks forskellige afdelinger. Desuden skal sundhedsplejen i Gellerup også bo i nybyggeriet.
Ikke muligt at genbruge bygningerne
– Vi valgte at rive skolen ned, blandt andet fordi den måde skolen var indrettet på, ikke passede til daginstitutioner for børn, fortæller Dorthe Alber fra Børn og Unge ved Aarhus Kommune.
– For eksempel var det svært at udnytte skolens faglokaler i institutionssammenhæng. Derudover har Aarhus Kommune som målsætning, at alt nybyggeri skal leve op til de krav, der stilles til nybyggeri efter den standard, der gælder fra 2020. Så det var flere forskellige forhold, der betød, at vi valgte at rive skolen ned og bygge nyt.
Der kører i øjeblikket en projektkonkurrence om den nye institution, hvor fem firmaer er inviteret til at komme med deres bud på hvordan institutionen, der får seks afdelinger, skal se ud og indrettes med legeplads og andre udearealer. Den nye institution skal være klar til brug ved indgangen til 2016.
Derudover bliver arealet brugt som en del af en ny bygade, der indgår som en del af en stor udviklingsplan for hele Gellerupbebyggelsen.
