Østjydsk Bank har efter forhandlinger med Finanstilsynet valg at korrigere sit regnskab for 2012 med yderligere 127 mio. kroner, oplyser banken i en fomdsbørsmeddelelse sidst på eftermiddagen fredag den 5. juli.
Dermed ender bankens regnskab for 2012 med et underskud på 330 mio. kroner, skriver epn.dk.
Banken har også offentliggjort et kvartalsregnskab for første kvartal i år med et underskud på 318 mio. kr. Det betyder ifølge epn.dk, at banken skal have tilført yderligere kapital.
Hjælp fra Arbejdernes Landsbank
I forbindelserne med problemerne for lidt mere end en måned siden fik banken hjælp fra Arbejdernes Landsbank, der købte tre lokalafdelinger i Skanderborg, Horsend og Vejle. Desuden købte Arbejdernes Landsbank mariagerbankens aktier i DLR Kredit og indskøb 37,5 mio. kroner som aktiekapital.
Banken har været involveret i en række spekulative ejendomsforretninger, ligesom banken har omkring 160 millioner kroner i klemme i konkursboet efter Randersegnens Boligforening.
Ulovligt byggeri
En række af bankens kunder i byggebranchen har også lidt tab på konkursen i boligforeningen, ligesom en af håndværkerkunderne – der også senere har lukket virksomheden – har været involveret i en byggeskandale i Aarhus, hvor kommunen udstedte et påbud om at stoppe et byggeri, fordi der ikke var givet tilladelse til at gå i gang med bygeriet.
Da bankens regnskab for 2012 blev offentliggjort først på året blev det beslutter, at bankens direktør igennem en årrække Jens Vendelbo, skulle stoppe og overdrage chefstolen til underdirektør Max Hovedskov.Jens Vendelbo skulle i en overgangsperiode fortsætte i banken, men for lidt mere end to måneder siden forlod han banken med kort varsel.
Det skete cirka en uge før banken meddelte, at offentliggørelsen af bankens regnskab for første kvartal ville blive forsinket med to uger, fordi man var i dialog med Finanstilsynet om et ordinært besøg, som banken havde haft fra kontrolmyndigheden.
,