Randers Kommune er landets billigste, når det drejer sig om at få passet to børn – en i vuggestue og en i børnehave. Det fremgår af en beregning, som Nykredit har lavet.
I Randers kan man få passet sine to børn for 42.000 kroner om året, mens det i landets dyreste kommune – Albertslund – koster 61.000 kroner om året.
En del af forklaringen i Randers er, at der er søskenderabat på den billigste af pladserne, som fås til halv pris.
“Priserne afspejler to ting: serviceniveau og egenbetaling,” siger kommuneforsker Roger Buch.
“En fattig kommune vil formentligt have interesse i at tilbyde en billig løsning.”
Børnepasning er ikke noget, der er afgørende for hvor danskerne bosætter sig. Men det bør man tage med ind i overvejelserne, mener kommuneforskeren.
“Tilflytterne kigger på boligpriser, afstand til arbejde, generelt serviceniveau og en masse andre ting – men pasningspriserne er ikke med i billedet. Folk ved ikke, hvad det koster, når de har slået sig ned et nyt sted,” siger Roger Buch.
Læs artikel på tv2.dk her.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk – Randers på Facebook her.