I Hillary Clintons kampagnestab har man ikke længere kun et skuldertræk til overs for den uafhængige senator fra lilleputstaten Vermont, Bernie Sanders, der som en af få stiller op som modkandidat til den tidligere præsidentfrue, når hun ønsker at blive demokraternes præsidentkandidat næste sommer.
Det har nemlig vist sig, at siden Bernie Sanders i maj bebudede, at han gik efter den demokratiske nominering som præsidentkandidat ved valget til november næste år, har han større opbakning blandt amerikanerne end nogen på forhånd kunne drømme om – ja måske ikke engang ham selv.
Han er den kandidat, der indtil nu har tiltrukket flest personer til et politisk møde i kampagnen. Der var næsten 10.000 deltagere i et møde, som han holdt i Madison i Wisconsin i begyndelsen af juli. Wisconsin er en af de første stater, der holder primærvalg næste år, og det samme er maine, hvor den 73-årige senator tiltrak omkring 7.500 mennesker til et tilsvarende møde få dage efter.
Fremgang i meningsmålingerne
Derudover har han oplevet en voldsom fremgang i meningsmålingerne i de to første stater, der skal være primærvalg – Iowa og New Hamshire.
I Iowa, hvor de første af landets valgmænd vælges ved valgmøder rundt i staten, førte Hillary Clinton sikkert i meningsmålingerne med mere end 60 procent af stemmerne, men i de seneste er Bernie Sanders vælgerandel vokset til 20. I en enkelt meningsmåling har han fået 33 procent af stemmerne. Hillary Clinton ligger nu på omkring 55 procent i gennemsnit.
I New Hampshire, der holder det første rigtige primærvalg, når de demokratiske vælgere skal til valgurnerne, er billedet nogenlunde det samme, Bernie Sanders ligger nu i gennemsnit på omkring 30 procent af stemmerne i meningsmålingerne, mens Hillary Clinton har 46 procent. Også her er Bernie Sanders steget kraftigt de seneste uger.
I landsdækkende målinger ligger Sanders i øjeblikket til 14,3 procent i gennemsnit – lidt foran vicepræsident Joe Biden. der endnu ikke officielt har bekendtgjort om han stiller op eller ej. Her står Hillary Clinton – der stadig er storfavorit til demokraternes nominering – som en sikker vinder med 62,8 procent af stemmerne. Den seneste måling fra nyhedsbureauet Reuters giver dog Bernie Sanders 22,9 procent af stemmerne – og Hillary Clinton 48,3.
Indsamlede flest penge
Bernie Sanders overraskede også ved at samle et pænt stort beløb ind i maj og juni. 15 millioner dollars blev det til.
Sanders kampagne har oplyst, at det er 250.000 mennesker, der har ydet bidrag – 99 procent af dem mindre end 250 dollars – altså han har fået valgkampstøtte fra rigtig mange mennesker, der har doneret forholdvis små beløb.
Bernie Sanders appellerer i sin kampagne meget til middelklassen. Mindstelønnen bør hæves betragtelig, mener han, samtidig med at han går ind for at de rige og de store virksomheder skal betale mere i skat til samfundet. Desuden mener han, at USA bør tage klimaudfordringer mere alvorligt, samtidig med at han er modstander af den handelsaftale, der i øjeblikket forhandles med USA og EU.
Analyser tyder på, at det er lykkedes ham at appellere til en del mennesker, der normalt ikke er politisk interesserede, og at det i store udstrækning er almindelige amerikanere, der støtter hans valgkampagne økonomisk.
16 år som uafhængig
Bernie Sanders blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 1990 som det eneste medlem fra lilleputstaten Vermont – der ligesom alle andre stater også har to senatorer. Han er det længst sidende uafhængige medlem af Repræsentanternes Hus siden 1900 – 16 sammenhængende år.
I 2006 blev han valgt som senator for Vermont, hvor demokraterne støttede ham, selv om han ikke er medlem af partiet. Han er ekstremt populær i Vermont, hvor han startede sin politiske karriere som uafhængig borgmester i hovedstaden Burlington.
Han er medlem af et af de to socialdemokratiske partier, der eksisterer i USA. Ingen af partierne er dog aktive med opstilling af kandidater. De søger at påvirke det demokratiske parti til at opstille kandidater, der dækker deres egne politiske holdninger i størst muligt opfang.
Socialist
I den amerikanske presse bliver Bernie Sanders ofte beskrevet som socialist, hvilket han ikke har indvendinger imod.
Han har på forhånd erklæret, at han ikke vil stille op som uafhængig kandidat ved valget i november 2016, hvis han ikke bliver demokraternes præsidentkandidat. I så fald vil han støtte Hillary Clinton – eller en eventuel anden demokratrat, der vinder normeringen.
“Jeg vil ikke lave en Ralph Nader,” har han sagt med henvisning til den uafhængige kandidat, der i 2000 fik så mange stemmer, at han var med til at sikre af republikaneren Georg W. Bush blev amerikansk præsident i stedet for demokraten Al Gore – i det tættest præsidenvalg nogensinde, hvor det hele blev afgjort efter flere fintællinger i staten Florida.
Bernie Sanders henviser ofte til de skandinaviske lande, når han skal beskrive hvilken retning, som han synes USA skal bevæge sig politisk.
Du kan tilmelde dig Nyhedsjagten.dk på Facebook her.
