Metal får fordoblet arbejdsløsheden

Dansk Metal i Randers har med et slag fået fordoblet arbejdsløshedsprocenten blandt sine medlemmer med konkursen i VSB Industri- og Stålmontage. Men formanden, Henrik Leth, forventer mange af de ledige kommer i arbejde hurtigt.

Siemens annullerede ordre

En af årsagerne til VSB Industri- og Stålmontages konkurs var, at Siemens Wind Power med hovedkvarter i Brande tidligere på året annullerede en ordre på vindmølletårne til havvindmøller. Det skriver amtsavisen.dk.

Dantaxi lukker først om et år

Problemer med opsigelse af kontrakten med Dantaxi Administration i København betyder, at lukningen af Dantaxi i Randers først sker om et år, skriver Randersidag.dk.

Stiften laver hul i betalingsmur

Ved årets udgang får aarhusianerne mulighed for at læse 10 artikler gratis på Århus Stiftstidendes hjemmeside. Det er en opblødning af den strategi, som lokalavisen slog ind på for næsten et år siden, hvor man skulle tegne abonnement for at kunne bruge stiften.dk.

Mere nitrat i foderet giver færre ko-prutter

Hvis man tilsætter nitrat i køernes daglige foder, kan man mindske køernes udledning af drivhusgassen metan med op til 20 procent. Det viser forsøg på Aarhus Universitets forsøgsstation i Foulum.

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder